Document Actions
You are here: Home > Nyheder > Fælles projekt om internationalisering af ingeniøruddannelserne

Fælles projekt om internationalisering af ingeniøruddannelserne

Projektet handler om hvordan rammer for undervisningen kan være med til at fremme den internationale kompetenceudvikling imellem udenlandske og danske studerende.

DACIN har iværksat et nyt fælles projekt om internationalisering af ingeniøruddannelserne. Nærmere bestemt om hvordan rammer for undervisningen kan være med til at fremme den internationale kompetenceudvikling imellem udenlandske og danske studerende. Målet for projektet er at udvikle interkulturelle kompetencer hos de studerende og fremme netværksudvikling på tværs af nationaliteter. Flere undervisningsprojekter med det fokus er allerede sat i gang på ingeniøruddannelserne, og vil derfor indgå i projektet - og flere er på vej. Fællesprojektet sigter bl.a. efter at måle virkningen af sådanne projekter. Derudover er intentionen, at der på grundlag af resultaterne fra dataindsamling udarbejdes en publikation for ingeniøruddannelsesinstitutionerne med eksempler på undervisningsprojekter, som er lykkedes. På længere sigt er det tanken at sikre, at sådanne studieaktiviteter bliver en obligatorisk del af alle ingeniørstudier, således at alle danskuddannede ingeniører har kompetencer til at indgå i multikulturelle teams herhjemme såvel som i udlandet.