Document Actions
You are here: Forside > Pædagogisk Grundkursus > Adjunktuddannelse

Adjunktuddannelse

Når man som nyansat adjunkt skal undervise for første gang på en ingeniøruddannelse, har man selvfølgelig sin faglighed at støtte sig til, men fagligheden gør det ikke alene. Spørgsmålet melder sig: ”Hvordan får jeg de studerende til at lære dette?”.

Svaret på spørgsmålet skal ses i forhold til, at ingeniøruddannelserne hver for sig har sine pædagogiske profiler, dvs. sæt af pædagogiske ideer, som er styrende for, hvilke pædagogiske metoder som skal praktiseres i undervisningen. 


Undervisningen i ingeniøruddannelserne er oftest funderet på konstruktivisme, som betyder, at viden ikke overføres uforandret fra underviser til studerende,  men at lærdom er en aktiv proces, i hvilken viden genskabes i en ny sammenhæng. Underviserne tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at de studerende får en maksimalt læring af undervisningen og opnår de kompetencer, som de enkelte studieordninger beskriver som slutmål for ingeniøruddannelsen. Derfor lægges der vægt på  studenteraktiverende undervisning baseret på problem- og projektbaseret undervisning.


For at sikre at du som adjunkt får indsigt i, forståelse for og kan anvende din undervisningsinstitutions pædagogiske ideer, har DACIN’s medlemsinstitutioner i fællesskab lavet et pædagogisk uddannelsesforløb, kaldet DACIN adjunktuddannelse. Adjunktforløbet strækker sig over hele det treårige adjunktforløb og er i udgangspunktet obligatorisk for alle adjunkter. De enkelte institutioner kan dog fravige i enkelte tilfælde, fx adjunkter med udenlandsk baggrund og ikke tilstrækkelige danskkundskaber (Disse kan, i andet regi, tilbydes et alternativt forløb på engelsk.). Det gælder også for adjunkter med særlige pædagogiske forudsætninger, at adjunktuddannelsen kan afkortes.

Adj Udd Figur

 

Vejledning

I forbindelse med adjunktuddannelsen forløbet vil du få tilknyttet en vejleder på din arbejdsplads. Det er at foretrække, at  vejlederen er en erfaren underviser med pædagogisk indsigt, men kan dog være erfaren  inden for dit ”fag-faglige” felt. Der kan være forskellige procedurer på de enkelte institutioner for, hvem der udpeger vejlederen, og hvordan dette rent praktisk finder sted kan du få oplyst hos din lokale kontaktperson.

 
Vejlederen forventes at bruge ca. 25 timer pr. semester til vejledning, dvs. diskussion, overværelse af undervisning etc.

Undervisningsportfolio

I forbindelse med adjunktforløbet er der krav om – se ”Studieordningen” – at deltagerne udarbejder en undervisningsportfolio, hvor der reflekteres over de erfaringer, der opnås med undervisning i løbet af adjunktperioden. Den afsluttende eksamen tager udgangspunkt i denne portfolio. I forbindelse med det første internatkursus du få en introduktion til portfoliokonceptet.


En arbejdsgruppe under Ingeniør Uddannelsernes Samråd (IUS) har udarbejdet en model for undervisningsportfolio uvp.sdu.dk. Modellen bruges bl.a. på PG.

Selvvalgte moduler

Som en del af adjunktuddannelsesforløbet skal du indsamlel 5 ECTS-point for deltagelse i pædagogiske kurser, konferencer med pædagogisk indhold etc. Det er din egen opgave at finde frem til de aktiviteter, der er relevante for dit adjunktuddannelsesforløb. Se evt. liste for inspiration.

Belastning på adjunktuddannelsen

Forløbet har et samlet omfang på 10 ECTS point svarende til et tidsforbrug på 300 timer.


Deltagerne arbejdsindsats fordeler sig på denne måde: Pædagogisk grundkursus inkl. et projekt svarer til 3ECTS eller ca. 100 timer, udarbejdelse af portfolio inkl. refleksion 2ECTS eller ca. 50 timer og selvvalgte, pædagogiske aktiviteter 5 ECTS eller ca. 150 timer. Disse timer inkluderer samtaler og supervision med adjunktvejlederen i løbet af hele adjunktperioden.

Studieordning

Hent studieordningen for adjunktuddannelsen som PDF her.


Opdateret 2010-05-02 af admin